Maskiner og værktøj generelt

Generelt om maskinbeskyttelse

EU’s maskindirektiv blev indført i den danske lovgivning i 1993. Maskindirektivets krav til sikkerhed og markedsføring gælder for alle maskiner, som er fremstillet efter den dato. Direktivet gælder også for alle brugte maskiner, som bliver importeret fra lande uden for EU.

Maskiner, som er fremstillet før 1. januar 1993, skal fortsat følge de danske regler.

Køb af maskiner

Før man køber ny maskine, skal man vurdere:

  • Hvor og hvordan den vil blive anvendt.
  • Hvem skal bruge den.
  • Hvilke sundheds- og sikkerhedsrisici kan der være.
  • Hvordan er maskinen i forhold til tilsvarende maskiner.
  • Hvordan er den daglige rengøring og vedligeholdelse.
  • Er støj- og vibrationsniveauet acceptabelt.

Når du køber en ny maskine, så tjek, om der er en brugsanvisning på dansk, og om der følger EU-overenstemmelseserklæring med. Brugsanvisningen skal indeholde oplysninger om, hvordan du skal opstille, bruge og vedligeholde maskinen.

Leverandørens pligter

Maskiner skal ved leveringen være forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr. De skal også være indrettet mest muligt betjeningsvenlige og være støjsvage.

Desuden skal der være advarsler og oplysninger om andre typer farer, som kan opstå på trods af beskyttelsesforanstaltningerne.

Maskiner og værktøj generelt 1 kap 3

Alle nye maskiner skal være forsynet med en mærkeplade, der oplyser fabrikantens navn og adresse, serie og typebestemmelse, evt. serienummer og fremstillingsår. Maskinerne skal desuden være forsynet med et CE-mærke, der viser, at maskinen opfylder maskindirektivets krav og dermed den danske lovgivning. Mærkningen skal være tydelig og holdbar.

Når maskinen er CE-mærket, skal fabrikanten også med hver enkelt maskine levere en EU-overensstemmelseserklæring. Importørens navn og adresse skal fremgå på maskinen.

Brugsanvisninger

Der skal følge en brugsanvisning på dansk med alle maskiner.
Brugsanvisningen skal indeholde de nødvendige oplysninger for, at du kan anvende maskinen sikkerhedsmæssigt korrekt.

Desuden skal brugsanvisningen indeholde oplysninger om, hvordan du:

  • Sætter maskinen i gang.
  • Anvender maskinen.
  • Håndterer maskinen.
  • Opstiller maskinen.
  • Installerer maskinen.
  • Indstiller maskinen.
  • Vedligeholder og reparerer maskinen.

Eventuelle krav om sikkerhedseftersyn skal også fremgå af brugsanvisningen. Den skal desuden indeholde oplysninger om den nødvendige oplæring og om eventuel brug af personlige værnemidler samt oplysninger om vibrations- og støjniveauer.

Til brugsanvisningen hører de planer og diagrammer, der er nødvendige for, at du kan bruge maskinen, vedligeholde, lave eftersyn, kontrollere og reparere den samt andre nyttige oplysninger, navnlig vedrørende sikkerhed. Brugsanvisningen skal være let tilgængelig. I det omfang det er muligt, skal brugsanvisningen være angivet direkte på maskinen.

Brugernes pligter

Maskiner og lignende skal altid opfylde kravene til tekniske hjælpemidler. Det er op til arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere, reparatører samt øvrige ansatte at sikre dette. Dette er uafhængigt af fabrikantens og leverandørens pligter. Brugerne skal også sørge for, at maskiner og tekniske hjælpemidler bliver anvendt hensigtsmæssigt på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuld forsvarlig måde.

Beskyttelsesudstyr eller sikringsdele må ikke være fjernet, når du bruger maskinen. De ansatte skal straks melde fejl ved maskinen eller ved dens beskyttelsesudstyr til den ansvarlige.

Vær opmærksom på at der er særlige regler for børn og unge. Unge under 18 år må normalt ikke betjene maskiner med hurtigtgående skærende værktøj, som fx rundsave, metalrundsave, klippe- og skæremaskiner, huggemaskiner, fræse- og høvlemaskiner m.v.

Disse maskiner må dog betjenes af unge under 18 år, hvis maskinerne er afskærmet på en sådan måde, at de bevægelige og bearbejdende dele er utilgængelige under drift, og der ikke er andre farer ved maskinen. Dog kun hvis den unge er instrueret grundigt i brugen.

I forbindelse med arbejdet skal der være en brugsanvisning på dansk, der fortæller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder maskinen

Særregler for maskiner

For en række maskiner og tekniske hjælpemidler findes der særregler og vejledninger:

  • Bekendtgørelser med tekniske forskrifter, hvis bestemmelser man skal overholde.
  • At-vejledninger, hvordan man bruger maskinen fuldt forsvarlig. Det må man dog gerne gøre på andre måder, hvis man opnår mindst samme sikkerhed.

I forbindelse med maskindirektivet er der lavet en række standarder. Når en maskine er fremstillet i overensstemmelse med en harmoniseret standard, må man gå ud fra, at maskinen efterlever maskin-direktivets krav og dermed den danske lovgivning.

Godkendelse

Der er ingen generelle krav om, at maskiner skal godkendes – dog bliver der krævet typeafprøvning og typegodkendelse på en række farlige maskiner.

Er man i tvivl, om en maskine opfylder gældende regler, må man søge oplysninger hos Arbejdstilsynet.

Gyldighed

Reglerne for maskinbeskyttelse gælder for alle maskiner, uanset hvor man benytter dem, og hvem der benytter dem. Reglerne gælder også for maskiner, der bliver brugt helt privat (fx hobbymaskiner).

Eftersyn af maskiner

Det er arbejdsgiverens (brugerens) pligt regelmæssigt at efterse maskiner og maskinanlæg for at sikre, at de er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

I brugsanvisningen skal der være angivet, hvornår og hvordan man skal gennemføre den løbende vedligeholdelse. Her skal man følge leverandørens anvisninger.

Eftersyn bør ske med tidsintervaller, der er fastsat for den enkelte maskine, fx i forhold til hvor tit den bliver brugt.

Leverandøren eller en anden sagkyndig skal udføre eftersynet.

Opstilling af maskiner

Maskiner skal være opstillet på en sådan måde, at man kan arbejde bekvemt og uden fare ved dem. Der skal også være plads til, at man kan reparere og vedligeholde maskinerne.

Indretning af maskiner

Maskiner skal være indrettet sådan, at de ikke indebærer risiko for sikkerhed eller sundhed, når de bliver installeret og vedligeholdt, og når man anvender dem til det, de er beregnet til.

Det vil sige, at de skal være konstrueret, så følgende elementer ikke kan volde skade:

  • Bevægelige maskindele.
  • Maskindele eller materialer, der bliver slynget ud.
  • Udvikling af fx røg, gas, støv, farlige stoffer og materialer.
  • Støj.
  • Vibrationer.
  • Elektricitet.
  • Varme.
  • Kulde.
  • Stråling.
  • Brand.
  • Eksplosion.

Det må ikke være muligt at nå eller falde ind i det farlige område. Man skal kunne udføre sit arbejde ved eller med maskinen i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Beskyttelsesanordninger

Beskyttelsesanordninger skal kunne modstå såvel fysiske og kemiske påvirkninger som hårdhændet behandling og belastning fra et forudseeligt misbrug.

Bevægelige beskyttelsesskærme og lignende skal være koblet til maskinen sådan, at farlig maskinbevægelse kun kan foregå, når skærmene er i beskyttelsesstilling. Beskyttelsesanordninger skal tilses regelmæssigt, og deres funktion og tilstand skal kontrolleres som anvist af leverandøren.

Afskærmninger

Afskærmninger skal forhindre, at man kan røre ved farlige maskindele eller værktøjer, eller at de kan blive slynget ud og derved forårsage ulykker.
Afskærmninger bliver også anvendt mod strålingsfare, fx ved varme, lys, radioaktivitet, laser samt mod kulde og træk.

Betjeningsknapper og –håndtag

Knapper, håndtag og pedaler til betjening af maskiner skal være udformet og anbragt, så fejlbetjening undgås. De skal være ergonomisk rigtigt udformet.

Startknapper skal være forsænkede, dækket over eller forsynet med krave, så man ikke utilsigtet kan sætte maskinen i gang. Startknappen skal helst være hvid eller grøn, men kan også være grå eller sort.

Maskiner og værktøj generelt 2 kap 3

Betjeningsstedets placering

Fra betjeningsstedet skal der normalt være fuldt overblik over maskinens farezoner. Kan man ikke få det (fx ved større, sammenbygget maskineri), skal startindretningen automatisk give tydeligt advarselssignal i god tid, før maskinen starter.

Stopanordning

Enhver maskine skal være forsynet med en stopanordning, som man nemt, hurtigt og farefrit kan betjene fra normal betjeningsplads. Stopknappen skal normalt være rød. Hvis der er flere betjeningspladser på den samme maskine, skal stopknapperne på de øvrige betjeningssteder være lavet som nødstopknapper.

Nødstop

Der skal være nødstop på en maskine, såfremt nødstoppet kan begrænse ulykker eller stoppe tilløb til ulykker. Ud over den normale stopanordning, skal der være nødstop ved de farlige steder. Nødstoppet skal om nødvendigt være kombineret med en automatisk bremse.

Nødstoppet skal være rødt og anbragt, så man let kan se det og betjene det. Nødstoppet kan være en paddehatformet knap, en stang eller en line. På eller ved nødstop skal ordet NØDSTOP stå. Teksten kan dog udelades, hvis nødstoppet er en rød paddehat med en gul bundplade. Nødstop kan i nogle situationer også indbygges i betjeningspedaler, pedaler til betjening af gevindskæremaskiner og pladevalser. Ved et let tryk på pedalen kører maskinen – hvis man trykker pedalen i bund stopper den. Det vil sige, at der er indbygget et nødstop.

Genstart af maskinen med de normale startanordninger må kun ske, når nødstoppet manuelt er stillet tilbage i „klarstilling“.
Hvis funktionssvigt af de almindelige betjeningsorganer kan medføre fare, skal der også være et nødstop sammen med betjenings-organerne.

Fjernstyring

Man anvender typisk radio og anden trådløs styring i forbindelse med, at man betjener kraner, løftelad, trækspil, stationære og mobile maskiner samt porte.

Man skal kunne bære betjeningsboksen på en sådan måde, at man ikke kan tabe den. Man skal normalt styre alle farlige maskinbevægelser med holdetryk (dødmandsknapfunktion).

Boksen skal normalt være forsynet med nødstop, mulighed for aflåsning, indikeringslampe samt holdbare og letforståelige betjen-ingssymboler eller tekst. Føreren skal normalt kunne give et advarselssignal, fx hornsignal. Modtageren skal være beskyttet mod signaler fra ”fremmede” sendere.

Hvis et signal bliver afbrudt, forstyrret eller hvis det udebliver, skal det normalt medføre, at alle bevægelser stopper og bremser.

Når man anvender fjernstyrede hjælpemidler, skal der være skilte opsat på hensigtsmæssige steder, som advarer om, at der bliver anvendt fjernstyrede hjælpemidler. Tilførsel af energi til en maskine skal kunne afbrydes hurtigt og sikkert.

Holdeknap (dødmandsknap)

En holdekontakt er en startindretning, der sikrer, at en maskine kun kan være i gang, så længe man påvirker holdekontakten. Den, der betjener en holdekontakt, skal have fuldt overblik over farlige maskinbevægelser. Hvis man slipper betjeningsorganet, må operatøren ikke kunne nå ind i farezonen, før faren er afværget, fx ved at bevægelsen er standset.

I særlige tilfælde er det påkrævet, at man standser maskinens bevægelse, både når man slipper betjeningsorganet, og når det bliver påvirket kraftigt, d.v.s. bliver trykket helt i bund. I disse tilfælde kan man anvende en tre positionskontakt (panikkontakt).

To-håndsbetjening

To-håndsbetjening forhindrer, at operatøren kan få en hånd ind i en maskines farlige område. To-håndsbetjening skal være anbragt og indrettet sådan, at:

  • Man kun kan sætte maskinbevægelsen i gang, hvis man bruger begge hænder samtidig (den tidsmæssige samtidighed anbefales at være mellem 0,2 sek. og 1 sek.).
  • Maskinbevægelsen standser på kortere tid, end det tager at føre en hånd fra to-håndsbetjeningen til det farlige område, hvis man blot slipper én af betjeningsindretningerne.
  • Man først kan sætte ny maskinbevægelse i gang, når begge betjeningsindretninger er tilbage i udgangsstilling.
  • Utilsigtet og forkert påvirkning er forhindret.

Bremse

En maskine skal være forsynet med bremse, hvis den fortsætter efter, at motoren er slået fra (efterløb), og der derved kan opstå risiko for ulykker.

Bremsen skal normalt virke automatisk, når drivkraften bliver slået fra. Hvis den ikke gør det, skal man kunne betjene bremsen fra betjeningspladsen. Der skal være et skilt på maskinen med holdbar og tydelig tekst.