Psykiske påvirkninger

Det psykiske arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen adskiller sig på mange måder fra andre brancher. Det er en farlig branche, og det er håndværksfag, som kan stille høje krav til udførelse og kvalitet. Også samarbejdsrelationerne kan give problemer, fordi der ikke kun er tale om et forhold mellem ansatte og arbejdsgivere, men også om forhold til andre faggrupper, projekterende, leverandører og bygherrer.

Psykiske belastninger i arbejdet kan føre til øget sygefravær, psykisk nedslidsning, dårlig trivsel, konflikter eller til, at medarbejdere forlader virksomheden.

Reglerne på området drejer sig hovedsagelig om tre ting:

  • Stor arbejdsmængde og tidspres
  • Traumatiske hændelser, fx alvorlige arbejdsulykker.
  • Mobning og seksuel chikane

Stor arbejdsmængde og tidspres

Stor arbejdsmængde og tidspres kan opstå eller blive forværret på grund af manglende eller dårlig planlægning, især i forhold til koordineringen mellem forskellige faggrupper, som skal arbejde nær hinanden eller i forlængelse af hinanden. Stor arbejdsmængde og tidspres kan blandt andet forebygges gennem god planlægning, som bør gennemføres på alle niveauer. Både bygherre, projekterende, entreprenør, mester, medarbejder og i sjakket har indflydelse på god planlægning. Tjek plan for sikkerhed og sundhed og tag problemet op på opstartsmøder og sikkerhedsmøderne, hvis I mener, at den store arbejdsmængde og tidspresset skyldes dårlig koordinering og planlægning på bygge- eller anlægspladsen.

 

Psykiske påvirkninger 1 kap 2

Medarbejdernes indflydelse på, hvordan arbejdet skal udføres, kan have betydning for både tidspres og tilfredshed med arbejdet. Det er vigtigt, at medarbejderne er med til at bestemme opgavemængden for at undgå for stort tidspres og for at sikre, at kompetencerne passer til opgaven. Indflydelse kan også handle om valg af metoder, så sundhedsskadelige arbejdsgange kan undgås.

Medarbejdere, der arbejder alene, er særlig udsat, hvis de arbejder under tidspres, eller hvis der er store opgavemængder. Medarbejderne bør altid via mobiltelefon kunne komme i kontakt med en leder eller kollega. Det øger trygheden og kan forebygge stress.
Hvis man på grund af tidspres ikke er særlig opmærksom på at bruge tekniske hjælpemidler, rydde op eller løbende sikre at sikkerhedsforanstaltningerne er ajourførte m.m., kan der være øget risici for ulykker.

Oplæring og uddannelse har også betydning for o forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres, ligesom det er vigtigt for forebyggelse af ulykker. Det er vigtigt, at alle medarbejdere er fortrolige med håndtering af materialer, maskiner og værktøj, der skal bruges til opgaven. Udenlandske og nyansatte medarbejdere kan have større behov for instruktion end danske medarbejdere, ligesom de kan have større behov for støtte fra deres danske kolleger.

Traumatiske hændelser

Desværre er ulykkesfrekvensen stadig høj i bygge og anlæg, og der er derfor risiko for, at man som medarbejder eller leder kan blive vidne til en alvorlig ulykke, eller selv bliver udsat for en ulykke. Det er vigtigt, at man i virksomheden kan tage hånd om de medarbejdere, som har været ude for dette, og som måske kan være alvorligt psykisk påvirkede af det. Reglerne kræver derfor, at virksomhederne skal have foranstaltninger for psykisk førstehjælp, ligesom man skal have en beredskabsplan for håndteringen af selve ulykken.

Psykisk førstehjælp er en almenmenneskelig hjælp til at bearbejde en ubehagelig og traumatisk oplevelse. Der skal udpeges én eller flere personer i virksomheden, som kan yde psykisk førstehjælp, hvis og når der er behov for det. Disse personer skal have den fornødne oplæring samt råde over passende udstyr (fx transportmidler, telefon m.m.) De ansatte i virksomheden skal være underrettet om foranstaltningerne om psykisk første hjælp og virksomheden er ansvarlig for at fastlægge indholdet af foranstaltningerne.

De(n) ansvarlige skal kunne:

  • skabe ro omkring den skadelidte, tager styringen og bevarer overblikket,
  • lytte nærværende, roligt og tålmodigt til skadelidtes fortællinger om oplevelserne,
  • søge at imødegå skadelidtes selvbebrejdelser,
  • sørge for, at skadelidte ikke kører alene hjem i chokeret eller omtåget tilstand,
  • underrette skadelidtes pårørende om hændelsen,
  • aftale forløbet de kommende dage og uger med skadelidte.

Hvis de ansatte er meget chokerede, kan der være behov for egentlig krisehjælp i opfølgning af den psykiske førstehjælp. I mange virksomheder er der en overenskomstdækket sundhedsordning, hvor medarbejderne kan få gratis, telefonisk psykologhjælp; dette kan ske anonymt og uafhængigt af arbejdspladsen. Eller man kan få hjælp af en professionel krisepsykolog.

Mobning og chikane.

Mobning defineres som krænkende handlinger, som kan opfattes som sårende eller nedværdigende. Chikane forstås som regel som mobning af seksuel karakter. Ofrenes oplevelse af de krænkende handlinger er vigtig for at forstå mobning. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke offeret. Det betyder dog noget for ofrenes oplevelse af mobningen, om der er tale om ond vilje eller ej.

 

Psykiske påvirkninger 2 kap 2

Krænkende handlinger bliver først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede eller enkeltstående konflikter, er ikke mobning.

Mobning og seksuel chikane kan opstå på alle arbejdspladser. Derfor bør ledelsen udtrykke klare holdninger omkring mobning/seksuel chikane. Virksomheden kan fx formulere en klar politik om at forebygge mobning og seksuel chikane. En personalepolitik med vægt på åbenhed og dialog kan være med til at forebygge mobning og seksuel chikane. Den kan fx indeholde handleplaner for forebyggelse, klagemuligheder, håndtering af klager og lignende.

Søg enkle og praktiske løsninger. Gør mobningen til et fælles problem på arbejdspladsen, og ikke kun et problem mellem mobbere og mobbede. Tag evt. problemet op i arbejdsmiljøgruppen/ arbejdsmiljøorganisationen og drøft, hvordan man konkret kan løse problemet.

Trivsel

Psykisk arbejdsmiljø handler om meget mere, end hvad reglerne bestemmer. Den almindelige, daglige trivsel på arbejdspladsen er afgørende for den enkeltes oplevelse af, om arbejdsdagen er god eller dårlig.

Et velfungerende samarbejde med åbenhed og dialog betyder meget for det positive fællesskab i virksomheden og for forebyggelse af konflikter.

Respekt og retfærdighed er vigtige elementer i både virksomheden og på byggepladsen. Almindelig god omgangstone og inddragelse af medarbejdernes synspunkter er vigtige forudsætninger for et godt samarbejde.

I bygge- og anlægsvirksomheder skal man ofte forholde sig til nye kolleger. En god modtagekultur i virksomheden og på byggepladsen er med til at sikre, at der tages godt imod nye kolleger. Det gælder især unge, lærlinge og udenlandske kolleger, der bør sættes grundigt ind i arbejdsforholdene, og hvad der forventes af ledere og medarbejdere for at fastholde gode sikkerheds- og sundhedsforhold og konstruktive samarbejdsformer.

I etablerede sjak kan der også være samarbejdsproblemer, som bør løses, inden de udvikler sig til egentlige konklifter. Det kan fx løses ved at omorganisere sjakkene på en måde, så alle trives med deres nærmeste kolleger og ledere.