Kulde og varme

Kulde, regn, blæst og træk afkøler kroppen og øger belastningen på kredsløbet og stofskiftet. Muskler og ledbånd bliver stivere, og risikoen for lokal overbelastning af bevægeapparatet er større. Når hænderne bliver afkølet, bliver føleevnen og evnen til at arbejde præcist nedsat. Det øger risikoen for ulykker. Afkøling af personer med tendens til hvide fingre øger risiko for anfald.

Eksempel: Hvis temperaturen er 10˚C, og vindhastigheden er 14 m/s – så vil temperaturen føles som om, at man befinder sig i 2 minusgrader.

Kuldeindex kap 2

Temperaturen ved udførelsen af arbejdet skal være tilpasset den menneskelige organisme under hensyntagen til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning, som de beskæftigede udsættes for.

Tilpasning af temperaturen kan om vinteren fx ske ved, at arbejdssteder i bygninger varmes op. Normalt vil en temperatur omkring 10 grader være passende ved aktivt fysisk arbejde. Ved stillestående finmotorisk arbejde vil en temperatur omkring 15 grader være passende.

Ved arbejde i råhuse, på stilladser og åbne konstruktioner skal der i vinterhalvåret (1/10-31/3) tages stilling til i hvilket omfang, der skal etableres inddækninger for at beskytte mod kulde. Det er et krav, hvis de ansatte i en længere periode bliver udsat for belastende vejrforhold. Ved arbejde i råhuse er grænsen ca. tre dage og på stilladser og lignende ca. seks dage.
På byggepladser, hvor flere virksomheder arbejder samtidigt skal bygherren tage stilling til, hvem der skal foretage inddækningen og omfanget af denne. Beskæftiges der samtidigt mere end 10 per-soner skal dette også fremgå af Plan for Sikkerhed og Sundhed.

Ved udendørs arbejdsoperationer, der foregår i længere tid, skal der afskærmes mod vind og vejr. Der kan etableres arbejdsskur, telt, halvtag, eller lignende.
Hvis der i længere perioder bliver udført tegnestuearbejde, kontorarbejde eller andet arbejde på byggepladsen, skal det ske i lokaler, hvor indretningen opfylder reglerne om faste arbejdssteder. Rumtemperaturen skal være mindst 18°C.
Hvis temperaturen ikke kan reguleres, fx fordi arbejdet foregår udendørs eller i hal uden mulighed for lokal opvarmning, skal arbejdsgiveren sørge for, at de beskæftigede anvender passende arbejdsbeklædning.

Begrænset arbejdstid og beskyttende arbejdstøj kan beskytte mod kulde. Arbejdstøjet skal have en god pasform, en passende isoleringsevne og skal kunne lade vanddampe trænge igennem og have et vindtæt yderlag. Tøjet skal kunne slippe overskudsvarme ud, hvis arbejdet er fysisk krævende. Det beskyttende arbejdstøj er et personligt værnemiddel på linje med værnefodtøj, hvorfor arbejdsgiveren skal anskaffe det og vedligeholde det.
Ved arbejde i skiftevis varme og kulde bør man let kunne ændre og tilpasse arbejdstøjet.

Brug et egnet underlag, hvis arbejdet foregår liggende, siddende eller knælende med direkte berøring af kolde eller fugtige flader.

Stærk varme og direkte varmestråling fra solen kan sammen med høj luftfugtighed være belastende. Ud over at man er udsat for væsketab, at kredsløbet bliver belastet, og kropstemperaturen
stiger, reagerer nogle personer også ved at blive irritable og opfarende. Hedeslag forekommer dog sjældent i Danmark.
Ved kombinationen af fysisk tungt arbejde, stærk sol og ophedede maskiner (fx ved asfaltering) kan varmebelastningen blive ganske stor. Man må derfor hyppigt afbryde et stærkt varmebelastende arbejde med pauser i koldere omgivelser.
Tag ikke for meget tøj på, hvis du skal arbejde i fugtige og varme omgivelser. Ved tungt arbejde bør der være mulighed for tilstrækkelig mange pauser, og arbejdstiden skal evt. begrænses. Drik rigeligt med vand.

Arbejde i beskyttelsestøj kan være særdeles varmebelastende, fordi overskydende kropsvarme og sved ikke kan slippe ud. Ved hårdt fysisk arbejde kan væsketabet og den stigende kropstemperatur hurtigt blive farligt. Sørg for rigeligt med pauser i kolde omgivelser og begræns evt. arbejdstiden.