Vurdering af løft

Der er flere forhold, der påvirker, hvor meget ryggen bliver belastet ved løft og bæring.

Hvorvidt et løft betragtes som tungt og dermed sundhedsskadeligt, afhænger i første omgang af en vurdering af byrdens vægt og rækkeafstand.

Den røde, gule og grønne vurderingsmodel på tegningen (løfteskemaet) viser vægtgrænser for 2 forskellige rækkeafstande. Løft tæt på kroppen er i praksis sjældent muligt, medmindre der fx anvendes bæreseler, og derfor indgår dette ikke i vurderingsskemaet.

Vurdering af løft kap 2

Grønt område:
Foretages løftet i vurderingsskemaets grønne område, vil løftet som udgangspunkt ikke blive betragtet som sundhedsskadeligt.

Rødt område:
Omvendt vil et løft der ligger i vurderingsskemaets røde område, altid blive betragtet som værende sundhedsskadeligt, og kan indebære akut fare for rygskade. Der skal derfor straks træffes foranstaltninger for at imødegå risikoen.

Gult område:
Løft som ligger i det gule område, kan også være sundhedsskadelig, hvis andre faktorer ud over vægt og rækkeafstand er forværrende for løftet.

Løft i det gule område skal derfor altid undersøges yderligere.
I første omgang, skal det undersøges om følgende forværrende faktorer er tilstede:

  • Foroverbøjning af ryggen.
  • Vrid eller asymmetrisk belastning af ryggen.
  • Løftede arme.

Hvis der ikke er mindst en af ovenstående forværrende faktorer til stede ved løftet, vil løftet normalt ikke betragtes som sundhedsskadeligt.

Hvis mindst en af ovenstående forværrende faktorer er til stede, skal løftefrekvens og varighed af løftet også medtages i vurderingen.
Denne vurdering foretages efter nedenstående tabel:

Vudering af løft 2 kap 2

Bæring

Musklerne er spændte hele tiden, når du løfter eller bærer en genstand i lang tid. Musklerne bliver derfor relativt hurtigt trætte. Går du samtidig, bliver ryggen både skævt belastet og vredet.

Vudering af løft 4 kap 2

Byrdens størrelse og form må ikke genere dit udsyn og din kropsholdning, når du bærer, så du risikerer at støde ind i noget. Hvis du snubler, glider eller støder imod noget, mens du bærer, udsættes din krop for en stor belastning.

Gentagne småskader øger risikoen for nedslidning på længere sigt.
Undgå at bære andet end mindre stykker værktøj op ad stiger og trapper, da der er øget risiko for akutte skader og faldulykker.

Hvis ikke det er muligt at anvende egnede tekniske hjælpemidler
til at transportere byrder vandret eller lodret, skal der ved bæring tages hensyn til følgende:

  • Byrdevægten må ikke overstige ca. 20 kg, og transportvejen må ikke være mere end ca. 20 m. Samtidigt skal byrden holdes symmetrisk og tæt til kroppen.
  • Et trappetrin sidestilles med en meter. Er byrdens tyngdepunkt i underarmsafstand eller i 3/4 arms afstand, nedsættes den maksimale byrdevægt til henholdsvis 12 og 6 kg.

Forebyggelse af skader som følge af løft og bæring

Planlægning, indretning af arbejdsstedet og brug af tekniske hjælpe-midler og rigtig arbejdsteknik kan være med til at forebygge over-belastning.

  • Tekniske hjælpemidler skal bruges til transport og montering af tunge og uhåndterlige byrder. Fx døre, vinduer, radiatorer, hånd-vaske, åse, spær, tagplader, gipsplader, forskallingsforme, kantsten, betonelementer og elementstøtter m.v.
  • En del håndtering kan mindskes ved levering af korrekt pakkede materialer på rette tid og sted.
  • Lastbilmonteret kran bør bruges ved af- og pålæsning af tunge redskaber og materialer.
  • Levering og oplagring skal ske så tæt på brugsstedet som muligt og således, at emnerne uhindret kan transporteres/monteres med det valgte tekniske hjælpemiddel.
  • Gipsplader, betonelementer og andre byggekomponenter skal altid leveres sammen med en dansksproget brugsvejledning med beskrivelse af komponentens vægt samt, hvordan den håndteres og opsættes/monteres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

  • Kran, truck, teleskoplæsser, gipsvogne og sækkevogne m.v. anvendes så ofte som muligt i stedet for bæring. Gipsplader m.v. kan leveres på arbejdsstedet, pakket i brugsorden og tilskåret i mål, hvilket kan spare en del håndtering.
  • Der findes udstyr til indløft på etager, vogne og arbejdsborde med påmonteret vacuum-løft til montage m.v.
  • Løft under knæhøjde og over skulderhøjde kan undgås ved, at man fra starten får anbragt emnerne på bukke, arbejdsbord/vogn i passende højde.

Løfte- og bæreteknik

Lad være med at løfte, hvis du er i tvivl om, om du kan magte en byrde. Brug af rigtig løfte- og bæreteknik mindsker risikoen for skader.

  • Gå tæt til byrden. Stå med front mod byrden i gang-bredstående stilling.
  • Vurder byrdens vægt og tyngdepunktets placering.
  • Sørg for et godt greb i byrden.
  • Bøj i knæ- og hofteled og hold ryggen afbalanceret ved at spænde ryg- og bugmuskler.
  • Løft byrden roligt ved at strække knæ- og hofteled.
  • Hold byrden ind til kroppen med let bøjede albuer.
  • Løft og bær byrden symmetrisk, d.v.s. midt foran kroppen eller fordelt ligeligt i begge hænder.
  • Undgå at dreje ryggen i belastet stilling. Hold ryggen lige og drej på fødderne.
  • Ved frasætning af byrden bruges de samme bevægelser i omvendt rækkefølge.

I øvrigt gælder, at:

  • Underlaget skal være jævnt og stabilt, og fodtøjet smidigt og fastsiddende.
  • Transportvejen skal være ryddet, velbelyst og så plan som muligt. Den må ikke være glat.
  • Byrden eller dele af den må ikke kunne falde ned og ramme bæreren eller andre.