Arbejdsskader

Arbejdsskader er en fælles betegnelse for arbejdsulykker, kortvarige helbredsskadelige påvirkninger og arbejdsbetingede lidelser.

Arbejdsulykker
En arbejdsulykke er en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade.

En arbejdsulykke kan fx være en ansat, en arbejdsleder eller en mester, som falder ned fra et tag, hvor han arbejder. Hvis personen er på arbejde, når ulykken sker, er det ligegyldigt, hvad arbejdet går ud på, og hvor det sker.

Det er også en arbejdsulykke, hvis der sker en færdselsulykke for en ansat, mens vedkommende er på arbejde.

Arbejdsbetingede lidelser
En arbejdsbetinget lidelse er en erhvervssygdom, der er opstået efter længere tids påvirkning fra arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under.

Det kan fx være lungekræft, hvor det er fastslået, at kræften er opstået grundet udsættelse fra asbestfibre.

Det kan i visse tilfælde være svært at trække en skarp grænse mellem, hvad der er en ulykke, og hvad der er en arbejdsbetinget lidelse. En høreskade efter en eksplosion er fx en ulykke, mens en høreskade efter lang tids ophold i et kraftigt støjmiljø er en arbejdsbetinget lidelse.

En rygskade efter et fald er en ulykke, mens en rygskade efter lang tids arbejde i en forkert arbejdsstilling er en arbejdsbetinget lidelse.

Anmeldelse af ulykker

Arbejdsulykker, herunder pludselige løfteskader skal af arbejdsgiveren anmeldes til Arbejdstilsynet inden 9 dage efter tilskadekomstdagen.

Anmeldepligten gælder alle arbejdsulykker, hvor der er mindst én fraværsdag udover tilskadekomstdagen.

Det er ikke afgørende, hvornår fraværsdagen(e) falder. Det afgørende er, om fraværet er forårsaget af arbejdsulykken.

Alle andre har ret til at anmelde en arbejdsulykke. Det gælder bl.a. den person, som er kommet til skade eller dennes organisation.

Arbejdstilsynet skal have anmeldelserne, så der er mulighed for at undersøge ulykken og forebygge lignende ulykker i fremtiden.

Arbejdsskadestyrelsen og arbejdsgiverens forsikringsselskab skal have anmeldelsen for, at den ansatte eventuelt kan få erstatning.

Anmeldelsen skal ske elektronisk gennem brug af Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens EASY-system. Se mere om EASY-systemet på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk

EASY-systemet kan også anvendes af den enkelte virksomhed til at registre nærved ulykker og ulykker uden fravær i forbindelse med virksomhedens forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Disse registreringer kan kun ses af virksomheden selv og kræver adgang med digital signatur.

Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser

Læger og tandlæger skal til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen anmelde, hvis de konstaterer eller får mistanke om, at en person har fået en arbejdsbetinget lidelse eller andre skadelige påvirkninger i arbejdet.

Andre personer kan også anmelde mistanke om arbejdsbetinget lidelse.

Arbejdsskadeforsikring og arbejdsskadeerstatning

Arbejdsgiveren har pligt til at tegne en lovpligtig forsikring, der dækker følgerne af arbejdsskader hos de ansatte. Forsikringen dækker visse udgifter til behandling, erstatning for tab af erhvervsevne, varigt mén og erstatning til efterladte.

Forsikringen dækker uanset hvem, der har ansvar for ulykken eller skaden.

Den dækker ikke tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Det dækkes som hovedregel af arbejdsgiverens erhvervsansvarsforsikring, som bør tegnes, selv om den ikke er lovpligtig.

Ulykkesanalyse/læring af ulykker

Virksomheden skal systematisk undersøge ulykker og arbejdsbetingede lidelser for at undgå lignende skader i fremtiden.

Arbejdsmiljøorganisationen skal sørge for, at årsagerne til ulykkestilfælde, forgiftninger og sundhedsskader og tilløb hertil undersøges, så der kan laves foranstaltninger for at forhindre, at der sker lignende ulykker eller hændelser. Udvalget skal en gang årligt udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden

Målet med undersøgelsen af ulykker er ikke at finde skyldige eller ansvarlige. Metoden skal i stedet klarlægge hvilke muligheder, der er for at forebygge lignende skader i fremtiden.

Det er ofte nødvendigt at rette arbejdspladsvurderingen (APV) i forhold til den nye viden, som analysen giver.

Sæt gang i det forebyggende arbejde hurtigst muligt efter en ulykke. Det er et vigtigt signal om, at I prioriterer forebyggelse højt.

Fremgangsmåden
Metoden er delt op i tre trin:

  1. Kortlægning af kendsgerninger.
  2. Opklaring af ulykken.
  3. Sikring af løsninger, der forebygger.

Kortlægning af kendsgerninger
Få samlet så mange oplysninger som muligt sammen om, hvad der skete, og under hvilke omstændigheder det skete.

Husk også at se på bagvedliggende årsager fx tidspres eller eventuelt manglende instruktion.

Gå i gang med kortlægningen hurtigst muligt, mens hukommelsen er frisk, og eventuelle vidner fortsat er på arbejdspladsen.

Foretag en grundig indsamling af fakta, meninger, oplevelser og observationer om den pågældende ulykke. Tag eventuelt foto eller tegn en skitse.

Tal med alle relevante personer. Det kan fx være byggeledelsen, der kan belyse bagvedliggende årsag til ulykken.
Tænk bredt i forbindelse med kortlægningen. En forstuvning af ryggen efter en pludselig løfteskade kan fx skyldes nedkøling af kroppen på grund af regn. Det peger bl.a. på vinterinddækning som en del sikkerhedsforanstaltningerne.

Analyse af ulykken
Når alle væsentlige oplysninger om ulykken er beskrevet, kan I gå i gang med at analysere.

Gør det trin for trin, så I får besvaret både, hvad der skete, og hvorfor det skete.

Husk, at der ved de fleste ulykker kan være flere årsager. Det er vigtigt at afdække dem alle sammen, da det giver de bedste muligheder for at lave forebyggende tiltag i virksomheden.
Brug kun de oplysninger, I har samlet ind i kortlægningen.

I vil ofte få det bedste resultat, hvis arbejdsmiljøorganisationen i fællesskab gennemfører analysen og afsætter den nødvendige tid til analysen.

Sikre løsninger, der forebygger
Gennemgå de enkelte trin i analysen for at finde frem til, hvad der kunne have forhindret ulykken.

Vurder derefter alle forslag til ændringen i arbejdsgange og andre forebyggende tiltag og beslut, hvilke I skal gennemføre straks, og hvilke I skal gennemføre på et senere tidspunkt.

Beslut til sidst hvem, der har ansvaret for at gennemføre de forebyggende tiltag, hvornår de skal være klar, og hvordan I kan bruge resultaterne af undersøgelsen i jeres APV.

På Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk er den nævnte metode beskrevet.

Førstehjælp

Virksomheden skal sikre, at der træffes de nødvendige foranstaltninger vedr. brand, redning og førstehjælp. Virksomheden skal bl.a. sikre:

  • at man er forsynet med passende brandmateriel og redningsudstyr, samt fornødne hjælpemidler til førstehjælp i ulykkestilfælde, og
  • at der er særligt oplærte personer, som kan yde førstehjælp i forbindelse med eventuelle ulykker.

BFA anbefaler at virksomheden – både i forbindelse med udarbejdelse af en beredskabsplan samt i forbindelse med udarbejdelse af sin APV – inddrager disse forhold i sine vurderinger. Endvidere anbefales det også, at virksomheden udarbejder en liste over, hvilke personer som kan yde førstehjælp.